قصيدة البُردة

الكواكب الدرية في مدح خير البرية — الإمام شرف الدين البوصيري (ت 696هـ)

أشهر قصائد المديح النبوي على الإطلاق، نظمها الإمام البوصيري رحمه الله بعد أن أصابه الفالج، فرأى النبي ﷺ في المنام يمسح على وجهه ويلقي عليه بردته، فقام وقد شُفي. سارت بها الركبان وشُرحت مئات الشروح وتُرجمت إلى لغات العالم.

Qasidat al-Burda — Imam Sharaf ad-Din al-Busiri

Det mest berømte profetiske lovdigt nogensinde, skrevet af Imam al-Busiri, må Allah vise ham barmhjertighed. Han skrev det, efter at han var blevet ramt af lammelse og havde set Profeten ﷺ i en drøm, hvor Profeten strøg hans ansigt og kastede sin kappe over ham, hvorefter han vågnede fuldstændig helbredt. Dette digt har siden rejst vidt og bredt, inspireret hundredvis af kommentarer og er blevet oversat til adskillige sprog verden over.

أمِنْ تذَكُّرِ جيرانٍ بذي سلمِ
مزجتَ دمعاً جرى من مقلةٍ بدمِ

Er det fra mindet om naboer, der boede i Dhi Salam, at du har blandet tårer, der strømmer fra dit øje, med blod?

أمْ هبَّتِ الريحُ من تلقاءِ كاظمةٍ
وأوْمَضَ البَرْقُ في الظلْماءِ مِنْ إضَمِ

Eller blæste vinden fra Kadhimahs retning, og lynet glimtede i det dybe mørke fra Idham?

فما لعينيكَ إن قلتَ اكففا هَمَتا
ومَا لِقَلْبِك إنْ قُلْتَ اسْتَفِقْ يَهِمِ

Hvad fejler dine øjne, at de strømmer over, når du beder dem stoppe, og hvad fejler dit hjerte, at det længes, når du befaler det at vågne?

أَيَحْسَبُ الصَّبُّ أنَّ الحُبَّ مُنْكتِمٌ
ما بَيْنَ مُنْسَجِم منهُ ومضطَرِمِ

Tror den forelskede virkelig, at kærligheden kan skjules, når tårerne strømmer fra ham, og ilden brænder indeni?

لولاَ الهَوَى لَمْ تُرِقْ دَمْعاً عَلَى طَلَلٍ
ولا أرقتَ لذكرِ البانِ والعَلمِ

Havde det ikke været for kærligheden, ville du ikke have fældet tårer over øde ruiner, ej heller ville du have været søvnløs ved omtalen af Bantræet eller bjergtoppen.

فكيفَ تُنْكِرُ حُبَّا بعدَ ما شَهِدَتْ
بهِ عليكَ عدولُ الدَّمْعِ والسَّقَم

Hvordan kan du da fornægte en kærlighed, når de retfærdige vidner, dine tårer og din sygdom, har vidnet imod dig?

وَأثْبَتَ الوجْدُ خَطَّيْ عَبْرَةٍ وضَنًى
مِثْلَ البَهارِ عَلَى خَدَّيْكَ والعَنَمِ

Og lidenskaben har ætset to linjer af tårer og afmagring på dine kinder, der ligner den gule Bahar-blomst og de røde Anam-bær.

نعمْ سرى طيفُ من أهوى فأرقني
والحُبُّ يَعْتَرِضُ اللَّذاتِ بالأَلَمِ

Sandelig, min elskedes fantom besøgte mig om natten og holdt mig vågen, for kærligheden indskyder uundgåeligt smerte midt i alle fornøjelser.

يا لائِمِي في الهَوَى العُذْرِيِّ مَعْذِرَةً
منِّي إليكَ ولو أنصفتَ لم تلُمِ

Åh du, der bebrejder mig min kyske kærlighed, jeg tilbyder dig min undskyldning, skønt hvis du var sandfærdig, ville du ikke finde fejl.

عَدَتْكَ حالِيَ لا سِرِّي بمُسْتَتِرٍ
عن الوُشاةِ ولادائي بمنحسمِ

Min tilstand er blevet åbenbar for dig; min hemmelighed er ikke skjult for sladderhanke, ej heller er min sygdom helbredelig.

مَحَّضَتْنِي النُّصْحَ لكِنْ لَسْتُ أَسْمَعُهُ
إنَّ المُحِبَّ عَن العُذَّالِ في صَمَمِ

Du tilbød mig oprigtig rådgivning, men jeg hører den ikke, for sandelig, den elskende er døv for sine bebrejderes ord.

إني اتهمتُ نصيحَ الشيبِ في عذلٍ
والشَّيْبُ أَبْعَدُ في نُصْحٍ عَنِ التُّهَم

Jeg mistænkte endda alderdommens råd, da den bebrejdede mig, dog er alderdommen længst fra mistanke i sin rådgivning.

فإنَّ أمَّارَتي بالسوءِ مااتعظتْ
من جهلها بنذيرِ الشيبِ والهرمِ

For min sjæl, som tilskynder til ondskab, blev ikke formanet på grund af dens uvidenhed om advarslen fra alderdom og svaghed.

ولا أَعَدَّتْ مِنَ الفِعْلِ الجَمِيلِ قِرَى
ضيفٍ المَّ برأسي غير محتشمِ

Ej heller forberedte den nogen gæstfrihed af gode gerninger for alderdommens gæst, der besøgte mit hoved uden skam.

لو كنت أعلم أني ما أوقره
كتمت سرا بدا لي منه بالكتم

Havde jeg vidst, at jeg ikke ville ære denne gæst, ville jeg have skjult hemmeligheden om dens ankomst, der blev åbenbar for mig.

من لي بِرَدِّ جماحٍ من غوايتها
كما يُرَدُّ جماحُ الخيلِ باللجمِ

Hvem kan hjælpe mig med at tæmme dens vildskab og vildfarelse, ligesom hestes vildskab tæmmes med tøjler?

فلا تَرُمْ بالمعاصِي كَسْرَ شَهْوَتِها
إنَّ الطعامَ يُقَوِّي شهوةَ النهمِ

Forsøg derfor ikke at bryde dens begær gennem synder, for sandelig, mad styrker kun fråserens appetit.

والنفسُ كالطفلِ إن تهملهُ شَبَّ على
حُبِّ الرَّضاعِ وإنْ تَفْطِمْهُ يَنْفَطِم

Og sjælen er som et barn: forsømmer du det, vil det vokse op med kærlighed til at die, men vænner du det fra, vil det blive vænnet fra.

فاصرفْ هواها وحاذرْ أنْ تُوَلِّيَهُ
إنَّ الهوى ما تولَّى يُصمِ أوْ يَصمِ

Vend derfor dens begær bort, og vogt dig for at give det magt, for sandelig, begær, når det får magt, vil enten gøre døv eller ødelægge.

وَراعِها وهيَ في الأعمالِ سائِمةٌ
وإنْ هِيَ اسْتَحْلَتِ المَرْعَى فلا تُسِم

Og pas på den, mens den græsser frit i gerninger, men hvis den finder græsset sødt, så lad den ikke græsse videre.

كَمْ حَسَّنَتْ لَذَّةٍ لِلْمَرءِ قاتِلَةً
من حيثُ لم يدرِ أنَّ السُّمَّ في الدَّسَمِ

Hvor mangen en dødelig fornøjelse har pyntet sig for en person, der ikke vidste, at giften lå skjult i dens forførelse.

وَاخْشَ الدَّسائِسَ مِن جُوعٍ وَمِنْ شِبَع
فَرُبَّ مَخْمَصَةٍ شَرٌّ مِنَ التُّخَمِ

Vogt dig for de snigende farer, der lurer i både sult og mæthed, for ofte er afsavnets farer værre end overflodens.

واسْتَفْرِغ الدَّمْعَ مِنْ عَيْنٍ قد امْتَلأتْ
مِنَ المَحارِمِ وَالْزَمْ حِمْيَةَ النَّدَمِ

Lad tårer strømme rigeligt fra et øje, der har skuet på forbudte ting, og hold standhaftigt fast ved den afholdenhed, der fødes af oprigtig anger.

وخالفِ النفسَّ والشيطانَ واعصهما
وإنْ هُما مَحَّضاكَ النُّصحَ فاتهم

Modstå dit lavere jeg og Satan, adlyd dem begge ikke, og selvom de tilbyder dig, hvad der synes at være oprigtig rådgivning, så betragt det med mistanke.

وَلا تُطِعْ منهما خَصْماً وَلا حَكمَاً
فأنْتَ تَعْرِفُ كيْدَ الخَصْمِ والحَكمِ

Adlyd ingen af dem, hverken som modstander eller som dommer, for du kender godt både modstanderens og dommerens list.

أسْتَغْفِرُ الله مِنْ قَوْلٍ بِلاَ عَمَلٍ
لقد نسبتُ به نسلاً لذي عقمِ

Jeg søger Allahs tilgivelse for ord uden handlinger, for derved har jeg tilskrevet afkom til en, der er ufrugtbar.

أمرتكَ الخيرَ لكنْ ماائتمرتُ بهِ
وما استقمتُ فماقولي لك استقمِ

Jeg befalede dig at gøre godt, men jeg fulgte ikke mit eget råd, ej heller forblev jeg standhaftig, så hvordan kan jeg bede dig om at være retskaffen?

ولا تَزَوَّدْتُ قبلَ المَوْتِ نافِلةً
ولَمْ أُصَلِّ سِوَى فَرْضٍ ولَمْ أَصُمِ

Jeg samlede ingen overflødige forsyninger før døden, ej heller udførte jeg bønner udover de obligatoriske, ej heller fastede jeg.

ظلمتُ سُنَّةَ منْ أحيا الظلامَ إلى
أنِ اشْتَكَتْ قَدَماهُ الضُّرَّ مِنْ وَرَم

Jeg har gjort uret mod praksissen af ham ﷺ, der holdt nætterne levende i tilbedelse, indtil hans fødder klagede over smerte fra hævelse.

وشدَّ مِنْ سَغَبٍ أحشاءهُ وَطَوَى
تحتَ الحجارةِ كشحاً مترفَ الأدمِ

Og han ﷺ strammede sine indvolde af sult, og under sten bandt han ﷺ en flanke af blød hud, vant til lethed.

وراودتهُ الجبالُ الُشُّمُّ من ذهبٍ
عن نفسهِ فأراها أيما شممِ

De tårnhøje bjerge af guld fristede ham ﷺ angående hans sjæl, dog demonstrerede han ﷺ dem den ypperste ædelhed og foragt for verdslige rigdomme.

وأكَّدَتْ زُهْدَهُ فيها ضرورتهُ
إنَّ الضرورةَ لاتعدو على العصمِ

Hans egen nød bekræftede hans askese over for dem, for sand nødvendighed overvinder ikke dem, der er guddommeligt beskyttet.

وَكَيفَ تَدْعُو إلَى الدُّنيا ضَرُورَةُ مَنْ
لولاهُ لم تخرجِ الدنيا من العدمِ

Og hvordan kunne hans ﷺ nødvendighed nogensinde tilskynde ham mod denne verden, uden hvem verden selv ikke ville være opstået fra intetheden?

محمدٌ سيدُّ الكونينِ والثَّقَلَيْنِ
والفريقينِ من عُربٍ ومن عجمِ

Muhammad ﷺ er de to verdners herre, af jinner og menneskeheden, og af de to folkeslag, arabere og ikke-arabere.

نبينَّا الآمرُ الناهي فلا أحدٌ
أبَرَّ في قَوْلِ «لا» مِنْهُ وَلا «نَعَمِ»

Vor Profet ﷺ er den, der befaler og forbyder, og ingen er mere sandfærdig i sine udtalelser af "nej" eller "ja" end han ﷺ.

هُوَ الحَبيبُ الذي تُرْجَى شَفَاعَتُهُ
لِكلِّ هَوْلٍ مِنَ الأهوالِ مُقْتَحَمِ

Han ﷺ er den elskede, hvis forbøn søges for enhver rædsel blandt de frygtelige ulykker, der skal konfronteres.

دعا إلى اللهِ فالمستمسكونَ بهِ
مستمسكونَ بحبلٍ غيرِ منفصمِ

Han ﷺ kaldte til Allah, og de, der holder fast ved ham ﷺ, holder sandelig fast ved et ubrydeligt reb.

فاقَ النبيينَ في خلْقٍ وفي خُلُقٍ
ولمْ يدانوهُ في علمٍ ولا كَرَمِ

Han ﷺ overgik alle profeter i både fysisk skabelse og ædel karakter, og ingen kunne nærme sig hans ﷺ storhed i viden eller generøsitet.

وكلهمْ من رسول اللهِ ملتمسٌ
غَرْفاً مِنَ البَحْرِ أوْ رَشْفاً مِنَ الدِّيَمِ

Og alle af dem, profeterne, søgte fra Allahs Sendebud ﷺ blot en skefuld fra hans ocean eller en tår fra hans rigelige regn.

وواقفونَ لديهِ عندَ حَدِّهمِ
من نقطةِ العلمِ أومنْ شكلةِ الحكمِ

Og de står foran ham ﷺ ved deres fastsatte grænse, idet de udleder fra ham ﷺ blot en prik af viden eller et enkelt diakritisk tegn af visdom.

فهْوَ الذي تَمَّ معناهُ وصُورَتُه
ثمَّ اصطفاهُ حبيباً بارىءُ النَّسمِ

Han ﷺ er den, hvis væsen og skikkelse blev fuldendt, og som Sjælenes Skaber derefter valgte som Sin elskede.

مُنَّزَّهٌ عن شريكٍ في محاسنهِ
فَجَوْهَرُ الحُسْنِ فيهِ غيرُ مُنْقَسِمَ

Han ﷺ er renset for enhver partner i sine dyder, for skønhedens kerne i ham er udelelig.

دَعْ ما ادَّعَتْهُ النَّصارَى في نَبيِّهِمِ
وَاحكُمْ بما شِئْتَ مَدْحاً فيهِ واحْتَكِمِ

Lad det fare, hvad de kristne hævdede om deres profet, og døm derefter, som du vil, i hans pris, og vær afgørende i din dom.

وانْسُبْ إلى ذاتِهِ ما شِئْتَ مِنْ شَرَفٍ
وَانْسُبْ إلى قَدْرِهِ ما شِئْتَ منْ عِظَمِ

Tilskriv hans væsen ﷺ al den ære, du ønsker, og tillæg hans status al den storhed, du begærer.

فإن فضلَ رسولِ اللهِ ليسَ لهُ
حَدٌّ فيُعْرِبَ عنه ناطِقٌ بفَمِ

For Allahs Sendebuds ﷺ fortræffelighed har ingen grænse, som en taler kunne udtrykke med sin mund.

لو ناسبتْ قدرهُ آياتهُ عظماً
أحيا اسمهُ حينَ يُدعى دارسَ الرِّممِ

Hvis hans mirakler matchede hans enorme status, ville hans blotte navn, når det påkaldes, genoplive forrådnede knogler.

لَمْ يَمْتَحِنَّا بما تعْمل العُقولُ بِهِ
حِرْصاً علينا فلمْ ولَمْ نَهَمِ

Af omsorg for os testede han ﷺ os ikke med sager, som sindene kæmper med at fatte, så vi blev hverken forvirrede eller forbløffede.

أعيا الورى فهمُ معانهُ فليس يُرى
في القُرْبِ والبعدِ فيهِ غير منفحِمِ

Forståelsen af hans betydninger udmattede al skabelse, så ingen ses, hverken nær eller fjern, uden at være overvældet af hans væsen.

كالشمسِ تظهرُ للعينينِ من بُعُدٍ
صَغِيرَةٍ وَتُكِلُّ الطَّرْفَ مِنْ أممٍ

Han ﷺ er som solen, der fra afstand synes lille for øjnene, men dog trætter blikket, når den betragtes tæt på.

وكيفَ يُدْرِكُ في الدُّنْيَا حَقِيقَتَهُ
قومٌ نيامٌ تسلَّوا عنهُ بالحُلُمِ

Og hvordan kan mennesker, der sover, distraheret fra ham ﷺ af drømme, nogensinde fatte hans sande virkelighed i denne verden?

فمبلغُ العلمِ فيهِ أنهُ بشرٌ
وأنهُ خيرُ خلقِ اللهِ كلهمِ

Den yderste grænse for viden om ham ﷺ er, at han er et menneske, og at han er den bedste af al Allahs skabelse.

وَكلُّ آيِ أَتَى الرُّسْلُ الكِرامُ بها
فإنما اتَّصلتْ من نورهِ بهمِ

Og hvert tegn, som de ædle sendebud frembragte, var i sandhed forbundet med dem gennem hans lys ﷺ.

فإنهُ شمسٌ فضلٍ همْ كواكبها
يُظْهِرْنَ أَنْوارَها للناسِ في الظُلَم

For han ﷺ er fortræffelighedens sol, og de er dens stjerner, som åbenbarer deres lys for mennesker midt i mørket.

أكرمْ بخلقِ نبيٍّ زانهُ خُلُقٌ
بالحُسْنِ مُشْتَمِلٍ بالبِشْرِ مُتَّسِمِ

Hvor ædel er skabelsen af en Profet ﷺ, prydet med en sådan karakter, der omfatter al skønhed og er præget af munterhed!

كالزَّهرِ في تَرَفٍ والبَدْرِ في شَرَفٍ
والبَحْر في كَرَمٍ والدهْرِ في هِمَمِ

Han ﷺ er som blomsten i ynde, fuldmånen i ære, havet i gavmildhed og tiden selv i høj besluttsomhed.

كأنهُ وهو فردٌ من جلالتهِ
في عَسْكَرٍ حينَ تَلْقاهُ وفي حَشَمِ

Som om han ﷺ, skønt alene, på grund af sin majestæt, fremstår midt i en hær og et følge, når man møder ham.

كَأَنَّما اللُّؤْلُؤُ المَكْنونُ في صَدَفِ
من معدني منطقٍ منهُ ومبتسمِ

Det er, som om den skjulte perle i sin skal udgår fra de to miner af hans tale ﷺ og hans smil.

لا طِيبَ يَعْدِلُ تُرْباً ضَمَّ أَعْظُمَهُ
طُوبَى لِمُنْتَشِقٍ منهُ ومُلْتَئِم

Ingen duft kan måle sig med det støv, der omfavnede hans knogler ﷺ; velsignet er den, der indånder derfra og klynger sig dertil.

أبان مولدهُ عن طيبِ عُنصرهِ
يا طِيبَ مُبْتَدَإٍ منه ومُخْتَتَمِ

Hans fødsel ﷺ åbenbarede hans væsens renhed; O, hvor ren er hans begyndelse og hans ende!

يومٌ تفرَّسَ فيهِ الفرسُ أنهمُ
قد أنذروا بحلولِ البؤسِ والنقمِ

Det var en dag, hvor perserne forudså, at de var blevet advaret om elendighedens og hævnens komme.

وباتَ إيوانُ كسرى وهو منصدعٌ
كشملِ أصحابِ كسرى غيرَ ملتئمِ

Khosrows Iwan tilbragte den nat splittet og knust, ligesom Khosrows spredte følge, der aldrig skulle genforenes.

والنَّارُ خامِدَةُ الأنفاس مِنْ أَسَفٍ
عليه والنَّهرُ ساهي العين من سدمِ

Den hellige ild, som om den sukkede af sorg, lå slukket over ham, mens floden, sløvøjet af sorg, syntes at tørre ud.

وساء ساوة أن غاضتْ بحيرتها
ورُدَّ واردها بالغيظِ حين ظمىَ

Sawa var bedrøvet, da dens sø tørrede ud, og de, der kom for at drikke, blev afvist i frustration, deres tørst ustillet.

كأنَّ بالنارِ مابالماء من بللٍ
حُزْناً وبالماءِ ما بالنَّارِ من ضرمِ

Det var, som om ilden i sin sorg besad vandets fugtighed, og vandet i sin sorg rummede ildens fortærende flamme.

والجنُّ تهتفُ والأنوار ساطعةٌ
والحَقُّ يَظْهَرُ مِنْ مَعْنىً ومِنْ كَلِم

Jinnerne råbte, og strålende lys skinnede frem, da Sandheden begyndte at manifestere sig gennem både sin dybe betydning og sine talte ord.

عَموُا وصمُّوا فإعلانُ البشائرِ لمْ
تُسْمَعْ وَبارِقَةُ الإِنْذارِ لَمْ تُشَم

Dog var de blinde og døve, så budskabet om de glade nyheder forblev uhørt, og den blinkende advarsel blev ikke opfattet.

مِنْ بَعْدِ ما أَخْبَرَ الأقْوامَ كاهِنُهُمْ
بأَنَّ دينَهُمُ المُعْوَجَّ لَمْ يَقُمِ

Dette var efter, at deres egne spåmænd havde informeret folket om, at deres skæve religion ikke længere ville bestå.

وبعدَ ما عاينوا في الأفقِ من شُهُبٍ
منقضةٍ وفقَ مافي الأرضِ من صنمِ

Og efter at de havde bevidnet stjerneskud på horisonten, der faldt i overensstemmelse med de afguder, der blev væltet på Jorden.

حتى غدا عن طريقِ الوحيِ مُنهزمٌ
من الشياطينِ يقفو إثرَ منهزمِ

Indtil djævlene, fra den guddommelige åbenbarings vej, blev fuldstændig slået på flugt, den ene flygtende i kølvandet på den anden.

كأَنُهُمْ هَرَباً أبطالُ أَبْرَهَةٍ
أوْ عَسْكَرٌ بالحَصَى مِنْ رَاحَتَيْهِ رُمِي

I deres flugt var de som Abrahahs helte, eller en hær bombarderet med småsten fra hans ﷺ håndflader.

نَبْذاً بهِ بَعْدَ تَسْبِيحِ بِبَطْنِهما
نَبْذَ المُسَبِّحِ مِنْ أحشاءِ مُلْتَقِمِ

De blev kastet ud, efter at have forherliget Gud inden i hans ﷺ håndflader, ligesom den forherligende blev kastet ud fra slugerens indvolde.

جاءتْ لدَعْوَتِهِ الأشجارُ ساجِدَةً
تَمْشِي إليهِ عَلَى ساقٍ بِلا قَدَمِ

Træerne kom til hans ﷺ kald, knælende, vandrende mod ham på deres stammer uden fødder.

كأنَّما سَطَرَتْ سَطْراً لِمَا كَتَبَتْ
فروعها من بديعِ الخطِّ في اللقمِ

Det var, som om deres grene havde indskrevet en linje af udsøgt kalligrafi på jorden, der markerede deres vej.

مثلَ الغمامةِ أنىَسارَ سائرةٌ
تقيهِ حرَّ وطيسٍ للهجيرِ حمي

Som en sky bevægede den sig, hvorhen han ﷺ gik, og skærmede ham mod den intense hede fra den brændende middagssol.

أقسمتُ بالقمرِ المنشقِّ إنَّ لهُ
مِنْ قَلْبِهِ نِسْبَةً مَبْرُورَةَ القَسَمِ

Jeg sværger ved den delte måne, for den bærer et forhold til hans ﷺ hjerte, en ed sandelig opfyldt.

ومَا حَوَى الغارُ مِنْ خَيْرٍ ومَنْ كَرَم
وكلُّ طرفٍ من الكفارِ عنه عمي

Og hvilken godhed og gavmildhed hulen indeholdt, dog var enhver vantros øje blind for det.

فالصدقُ في الغارِ والصديقُ لم يرِما
وَهُمْ يقولونَ ما بالغارِ مِنْ أَرمِ

Sandheden ﷺ og den Sandfærdige (Abu Bakr) forblev standhaftige i hulen, mens de vantro erklærede, at ingen var inden for dens grænser.

ظَنُّوا الحَمامَ وظَنُّو العَنْكَبُوتَ على
خيْرِ البَرِيَّةِ لَمْ تَنْسُجْ ولمْ تَحُم

De troede, at duerne og edderkoppen, over den bedste af skabelsen, hverken havde vævet eller svævet for at beskytte ham.

وقايةُ اللهِ أغنتْ عن مضاعفةٍ
من الدروعِ وعن عالٍ من الأطمِ

Guds beskyttelse var tilstrækkelig, hvilket gjorde dobbelte skjolde eller høje fæstninger overflødige.

ما سامني الدهرُ ضيماً واستجرتُ بهِ
إلاَّ استلمتُ الندى من خيرِ مُستلمِ

Aldrig har tiden påført mig modgang, og jeg har søgt tilflugt hos ham ﷺ, uden at jeg modtog gavmildhed fra den bedste af dem, hos hvem man søger tilflugt.

لاتنكرُ الوحيَ من رؤياهُ إنَّ لهُ
قَلْباً إذا نامَتِ العَيْنانِ لَمْ يَنمِ

Benægt ikke åbenbaringen, der kom gennem hans ﷺ syner, for han besad et hjerte, der forblev vågent, selv når hans øjne var lukkede i søvn.

وذاكَ حينَ بُلوغٍ مِنْ نُبُوَّتِهِ
فليسَ يُنْكَرُ فيهِ حالُ مُحْتَلِمِ

Dette skete ved selve daggryet af hans ﷺ profetskab, så tilstanden af en, der drømmer (i verdslig forstand), kan ikke tilskrives hans syner.

تَبَارَكَ الله ما وحْيٌ بمُكْتَسَبٍ
وَلا نَبِيٌّ عَلَى غَيْبٍ بِمُتَّهَمِ

Velsignet være Allah, for åbenbaring er ikke noget, der erhverves gennem anstrengelse, ej heller skal en profet nogensinde mistænkes for falskhed angående det usete.

كَمْ أبْرَأَتْ وَصِبا باللَّمْسِ راحَتهُ
وأَطْلَقَتْ أرِباً مِنْ رِبْقَةِ اللَّمَمِ

Hvor mange syge individer helbredte hans ﷺ velsignede håndflade med et blot berøring, og hvor mange plagede af vanvid befriede den fra deres bindende lænker.

وأحْيَتِ السنَةَ الشَّهْبَاءَ دَعْوَتُهُ
حتى حَكَتْ غُرَّةً في الأَعْصُرِ الدُّهُمِ

Hans ﷺ bøn genoplivede det golde, tørkeramte år, indtil det strålede som et strålende hvidt lys midt i de mørkeste tider.

بعارضٍ جادَ أو خلتَ البطاحَ بها
سيبٌ من اليَمِّ أو سيلٌ من العرمِ

Med en gavmild sky blev dalene så oversvømmet, at man kunne have troet dem fyldt med en bølge fra havet eller en strøm fra Al-Arems dæmning.

دعني ووصفي آياتٍ له ظهرتْ
ظهورَ نارِ القرى ليلاً على علمِ

Lad mig beskrive de åbenbare tegn, der viste sig for ham ﷺ, strålende frem som landsbyens bål set om natten på en bjergtop.

فالدرُّ يزدادُ حُسناً وهو منتظمٌ
وليسَ ينقصُ قدراً غير منتظمِ

For perler øges i skønhed, når de er trukket på en snor, men deres iboende værdi mindskes ikke, når de er løse.

فما تَطاوَلُ آمالُ المَدِيحِ إلى
ما فيهِ مِنْ كَرَمِ الأَخْلاَقِ والشِّيَمِ

Således kommer lovprisningens forhåbninger til kort over for at omfatte den fulde udstrækning af hans ﷺ ædle karakter og ophøjede sindelag.

آياتُ حقٍّ من الرحمنِ محدثةٌ
قَدِيمَةٌ صِفَةُ المَوْصوفِ بالقِدَم

Dette er sandhedens tegn fra den Mest Barmhjertige, nyligt åbenbaret, dog legemliggør de den ældgamle egenskab hos Den, der beskrives som Evig.

لم تقترنْ بزمانٍ وهي تخبرنا
عَن المعادِ وعَنْ عادٍ وعَنْ إرَمِ

De er ikke bundet af nogen specifik tid, dog informerer de os om det Hinsidige og om de gamle folk 'Ad og Iram.

دامَتْ لَدَيْنا فَفاقَتْ كلَّ مُعْجِزَةٍ
مِنَ النَّبِيِّينَ إذْ جاءتْ ولَمْ تَدُمِ

De har bestået hos os og overgår således ethvert mirakel fra tidligere profeter, som viste sig, men ikke varede ved.

مُحَكَّماتٌ فما تبقينَ من شبهٍ
لذي شقاقٍ وما تبغينَ من حكمِ

De er afgørende og klare, efterlader ingen plads til tvivl for nogen stridende part, ej heller søger de yderligere dom.

ما حُورِبَتْ قَطُّ إلاَّ عادَ مِنْ حَرَبٍ
أَعْدَى الأعادي إليها مُلقِيَ السَّلَمِ

Aldrig blev de ﷺ (eller hans budskab/Koranen) bekæmpet, uden at de mest fjendtlige af fjender vendte tilbage fra kampen og underkastede sig i fred.

رَدَّتْ بلاغَتُها دَعْوى مُعارِضِها
ردَّ الغيور يدَ الجاني عن الحُرمِ

Dens ﷺ veltalenhed afviste modstandernes påstande, ligesom en nidkær beskytter afværger en angribers hånd fra det hellige.

لها مَعانٍ كَمَوْجِ البَحْر في مَدَدٍ
وفَوْقَ جَوْهَرِهِ فِي الحُسْنِ والقِيَمِ

Dens ﷺ betydninger er lige så vidtstrakte som havets bølger, dog overgår de skønheden og værdien af dens selve essens.

فما تُعَدُّ وَلا تُحْصَى عَجَائبُها
ولا تُسامُ عَلَى الإكثارِ بالسَّأَمِ

Dens ﷺ undere kan hverken tælles eller opregnes, ej heller bliver den nogensinde kedelig trods hyppig recitation.

قرَّتْ بها عينُ قاريها فقلت له
لقد ظفِرتَ بِحَبْلِ الله فاعْتَصِمِ

Dens reciters øje finder trøst i den, så jeg sagde til ham: "Du har sandelig grebet Allahs reb, så hold fast ved det."

إنْ تَتْلُها خِيفَةً مِنْ حَرِّ نارِ لَظَى
أطْفَأْتَ نارَ لَظَى مِنْ وِرْدِها الشَّبمِ

Hvis du reciterer den af frygt for Helvedes flammende hede, vil du slukke Helvedes flammer med dens kølende recitation.

كأنها الحوضُ تبيضُّ الوجوه به
مِنَ العُصاةِ وقد جاءُوهُ كَالحُمَمِ

Det er, som om det var (Profetens ﷺ) Kawthar-bassin, hvorved synderes ansigter, der nærmede sig det som sorte kul, gøres strålende.

وَكالصِّراطِ وكالمِيزانِ مَعدِلَةً
فالقِسْطُ مِنْ غَيرها في الناس لَمْ يَقُمِ

Hans retfærdighed er som den Lige Vej og Vægten i sin lighed, for uden den ville retfærdighed blandt mennesker ikke blive etableret.

لا تعْجَبَنْ لِحَسُودٍ راحَ يُنكِرُها
تَجاهُلاً وهْوَ عَينُ الحاذِقِ الفَهِمِ

Forundres ikke over en misundelig, der fortsætter med at benægte disse dyder ud af foregivet uvidenhed, selvom han er selve essensen af den skarpsindige og kloge.

قد تنكرُ العينُ ضوء الشمسِ من رمدٍ
ويُنْكِرُ الفَمُّ طَعْمَ الماء منْ سَقَم

Sandelig, øjet kan benægte solens stråleglans på grund af en lidelse, og munden kan afvise vandets smag på grund af sygdom.

ياخيرَ من يَمَّمَ لعافونَ ساحتَهُ
سَعْياً وفَوْقَ مُتُونِ الأَيْنُقِ الرُّسُمِ

Åh, den bedste af dem, hvis hellige område de, der søger gavmildhed, har rejst imod, enten til fods eller på ryggen af hurtige, mærkede hun-kameler.

وَمَنْ هُو الآيَةُ الكُبْرَى لِمُعْتَبِرٍ
وَمَنْ هُوَ النِّعْمَةُ العُظْمَى لِمُغْتَنِمِ

Og hvem er det største tegn for den, der overvejer, og hvem er den mest storslåede velsignelse for den, der søger at vinde.

سريتَ من حرمٍ ليلاً إلى حرمِ
كما سرى البدرُ في داجٍ من الظلمِ

Du rejste om natten fra et helligt fristed til et andet, ligesom fuldmånen bevæger sig gennem det dybeste mørke.

وَبِتَّ تَرْقَى إلَى أنْ نِلْتَ مَنْزِلَةً
من قابِ قوسينِ لم تدركْ ولم ترمِ

Og du fortsatte med at stige op gennem natten, indtil du nåede en position af "to buelængder" eller nærmere, en højde som ingen anden hverken har nået eller stræbt efter.

وقدَّمتكَ جميعُ الأنبياءِ بها
والرُّسْلِ تَقْدِيمَ مَخْدُومٍ عَلَى خَدَم

Og alle Profeterne og Sendebudene fremførte dig i den opstigning, en forrang tildelt en herre over hans tjenere.

وأنتَ تخترق السبعَ الطِّباقَ بهمْ
في مَوْكِبٍ كنْتَ فيهِ صاحِبَ العَلَمِ

Og du trængte gennem de syv lagdelte himle med dem, i en majestætisk procession hvor du var fanebæreren.

حتى إذا لَمْ تَدَعْ شَأْواً لمُسْتَبِقٍ
من الدنوِّ ولا مرقيً لمستنمِ

Indtil du ikke efterlod nogen ambition for nogen konkurrent i nærhed, ej heller nogen opstigning for den, der søgte at klatre højere.

خفضتَ كلَّ مقامٍ بالإضافة إذ
نُودِيتَ بالرَّفْعِ مِثْلَ المُفْرَدِ العَلَم

Du formindskede enhver anden position i sammenligning, da du blev kaldet til en så ophøjet rang, som et enestående, fremtrædende banner.

كيما تفوزَ بوصلٍ أيِّ مستترٍ
عن العيونِ وسرٍّ أيِ مُكتتمِ

Så du kunne opnå en forening, hvor sløret den end var for alle øjne, og en hemmelighed, hvor dybt skjult den end var.

فَحُزْتَ كلَّ فَخَارٍ غيرَ مُشْتَرَكٍ
وجُزْتَ كلَّ مَقامٍ غيرَ مُزْدَحَمِ

Således erhvervede du dig al ære, der var unikt din, og du overskred enhver position, der forblev uoverfyldt.

وَجَلَّ مِقْدارُ ما وُلِّيتَ مِنْ رُتَبٍ
وعزَّ إدْراكُ ما أُولِيتَ مِنْ نِعَمِ

Og storslået var målet for de rækker, du blev betroet, og uforståelige var de velsignelser, der blev skænket dig.

بُشْرَى لَنا مَعْشَرَ الإسلامِ إنَّ لنا
من العنايةِ رُكناً غيرَمنهدمِ

Glædeligt budskab til os, Islams samfund, for vi besidder sandelig, gennem guddommelig omsorg, en uforgængelig søjle.

لمَّا دعا الله داعينا لطاعتهِ
بأكرمِ الرُّسلِ كنَّا أكرمَ الأممِ

Da Allah kaldte vores indkalder (Profeten ﷺ) til Sin lydighed, gennem den ædleste af Sendebud, blev vi de mest ærede af nationer.

راعتْ قلوبَ العدا أنباءُ بعثتهِ
كَنَبْأَةٍ أَجْفَلَتْ غَفْلاً مِنَ الغَنَمِ

Budskabet om hans mission slog rædsel i fjendernes hjerter, som en pludselig alarm, der forskrækker uagtsomme får.

ما زالَ يلقاهمُ في كلِّ معتركٍ
حتى حَكَوْا بالقَنا لَحْماً على وضَم

Han ﷺ fortsatte med at konfrontere dem på enhver slagmark, indtil de lignede, ved spydene, kød lagt på en slagterblok.

ودوا الفرار فكادوا يغبطونَ بهِ
أشلاءَ شالتْ مع العقبانِ والرَّخمِ

De længtes efter flugt og misundte næsten de spredte rester, der blev båret op af ørne og gribbe.

تمضي الليالي ولا يدرونَ عدتها
ما لَمْ تَكُنْ مِنْ ليالِي الأَشْهُرِ الحُرُمِ

Nætterne gik, og de kendte ikke deres antal, medmindre de var blandt nætterne i de hellige måneder.

كأنَّما الدِّينُ ضَيْفٌ حَلَّ سَاحَتَهُمْ
بِكلِّ قَرْمٍ إلَى لحْمِ العِدا قَرِم

Det var, som om Religionen selv, en gæst, havde fundet sit hjem iblandt dem, ledsaget af hver mægtig kriger, glubende ivrig efter fjendernes kød.

يَجُرُّ بَحْرَ خَمِيسٍ فوقَ سابِحَةٍ
يرمي بموجٍ من الأبطالِ ملتطمِ

Han ﷺ fører en havlignende hær frem, ridende på hurtige heste, der kaster bølger af sammenstødende helte frem.

من كلِّ منتدبٍ لله محتسبٍ
يَسْطو بِمُسْتَأْصِلٍ لِلْكُفْرِ مُصطَلِم

Hver især er en forkæmper dedikeret til Gud, søgende Hans belønning, som slår med et våben, der oprykker og fuldstændig tilintetgør vantro.

حتَّى غَدَتْ مِلَّةُ الإسلام وهْيَ بِهِمْ
مِنْ بَعْدِ غُرْبَتِها مَوْصُولَةَ الرَّحِم

Indtil Islams tro, gennem deres anstrengelser, efter sin periode med fremmedgørelse, blev fast etableret og forbundet med slægtsbånd.

مكفولةً أبداً منهم بخيرٍ أبٍ
وخير بعلٍ فلم تيتم ولم تئمِ

For evigt beskyttet af dem, som af den bedste fader og den bedste ægtemand, blev den hverken forældreløs eller efterladt uden en beskytter.

هُم الجِبالُ فَسَلْ عنهمْ مُصادِمَهُمْ
ماذا رأى مِنْهُمُ في كلِّ مُصطَدَم

De er som bjerge, så spørg deres modstandere, hvad de mødte fra dem i hvert slag.

وسل حُنيناً وسل بدراً وسلْ أُحُداً
فُصُولَ حَتْفٍ لهُمْ أدْهَى مِنَ الوَخَم

Og spørg Hunayn, og spørg Badr, og spørg Uhud, for de vidner om kapitler af undergang, der ramte deres fjender, mere frygtelige end nogen pest.

المصدري البيضَ حُمراً بعدَ ما وردت
من العدا كلَّ مُسْوَّدٍ من اللممِ

De er dem, der farvede deres hvide sværd purpurrøde, efter at de havde mødt hver mørkhåret fjende blandt modstanderne.

وَالكاتِبِينَ بِسُمْرِ الخَطِّ مَا تَرَكَتْ
أقلامهمْ حرفَ جسمٍ غبرَ منعجمِ

Og de er skrivere, der med deres brune spyd skrev et sådant skrift, at deres penne ikke efterlod nogen del af en krop ugennemtrængt.

شاكي السِّلاحِ لهم سيمى تميزهمْ
والوردُ يمتازُ بالسيمى عن السلمِ

Tungt bevæbnede besidder de et særkende, ligesom rosen adskiller sig ved sine unikke træk fra akacietræet.

تُهدى إليكَ رياحُ النصرِ نشرهمُ
فتحسبُ الزَّهرَ في الأكمامِ كلَّ كمي

Sejrens vinde bærer deres duft til dig, så du opfatter hver kriger som en blomstrende blomst i sin skede.

كأنهمْ في ظهورِ الخيلِ نبتُ رُباً
مِنْ شِدَّةِ الحَزْمِ لاَ مِنْ شِدَّةِ الحُزُم

På ryggen af deres heste fremstår de så fast rodfæstede som planter på bakker, i kraft af deres urokkelige beslutsomhed, ikke blot sadlernes styrke.

طارت قلوبُ العدا من بأسهمِ فرقاً
فما تُفَرِّقُ بين البهم والبُهمِ

Fjendernes hjerter flygtede i rædsel fra deres magt, så forvirrede, at de ikke kunne skelne mellem de svage og de stærke.

ومن تكنْ برسول الله نصرتُه
إن تلقهُ الأُسدُ في آجامها تجمِ

Og den, der tildeles sejr af Guds Sendebud ﷺ, hvis løver møder ham i deres huler, ville de tie stille i ærefrygt.

ولن ترى من وليٍّ غير منتصرِ
بهِ ولا مِنْ عَدُوّ غَيْرَ مُنْقصمِ

Og du skal aldrig se en af hans ﷺ allierede, der ikke er sejrrig gennem ham, ej heller en fjende, der ikke er fuldstændig besejret.

أحلَّ أمَّتَهُ في حرزِ ملَّتهِ
كاللَّيْثِ حَلَّ مَعَ الأشبال في أجَم

Han ﷺ bosatte sit samfund sikkert inden for sin tros helligdom, ligesom en løve bosætter sig med sine unger i et tæt krat.

كمْ جدَّلَتْ كلماتُ اللهِ من جدلٍ
فيهِ وكم خَصَمَ البُرْهانُ مِنْ خَصِمِ

Hvor mange stridigheder blev afgjort af Guds ord angående ham ﷺ, og hvor mange modstandere blev besejret af klare beviser!

كفاكَ بالعِلْمِ في الأُمِيِّ مُعْجِزَةً
في الجاهليةِ والتأديبِ في اليتمِ

Tilstrækkeligt for dig som et mirakel er den viden, der findes hos den ulærde Profet ﷺ, midt i en uvidenhedens æra, og hans perfekte disciplin trods hans forældreløshed.

خَدَمْتُهُ بِمَديحٍ أسْتَقِيلُ بِهِ
ذُنُوبَ عُمْرٍ مَضَى في الشِّعْرِ والخِدَم

Jeg har tjent ham ﷺ med denne lovprisning, hvorigennem jeg søger tilgivelse for synder fra et liv tilbragt i poesi og tjeneste for andre.

إذ قلداني ما تُخشى عواقبهُ
كَأنَّني بهما هَدْيٌ مِنَ النَّعَم

For de (poesi og tjeneste) pålagde mig konsekvenser, hvis udfald jeg frygter, som om jeg på grund af dem er et offerdyr.

أطَعْتُ غَيَّ الصِّبَا في الحَالَتَيْنِ ومَا
حصلتُ إلاَّ على الآثامِ والندمِ

Jeg gav efter for ungdommens dårskab i begge dens faser, og deraf høstede jeg intet andet end synder og anger.

فياخسارةَ نفسٍ في تجارتها
لم تشترِ الدِّينَ بالدنيا ولم تَسُمِ

Åh, hvilket dybt tab for en sjæl i dens verdslige handel, for den købte hverken tro med den forgængelige verden eller gjorde endda et tilbud på den.

وَمَنْ يَبِعْ آجِلاً منهُ بِعاجِلِهِ
يَبِنْ لهُ الغَبْنُ في بَيْعِ وَفي سَلَمِ

Og den, der bytter sit evige efterliv for sin flygtige verdslige vinding, vil den dybe tab blive tydeligt for ham i enhver transaktion, hvad enten den er øjeblikkelig eller udskudt.

إنْ آتِ ذَنْباً فما عَهْدِي بِمُنْتَقِضٍ
مِنَ النبيِّ وَلا حَبْلِي بِمُنْصَرِمِ

Skulle jeg begå en synd, forbliver min pagt med Profeten ﷺ ubrudt, ej heller er mit bånd til ham nogensinde brudt.

فإنَّ لي ذمةً منهُ بتسميتي
مُحمداً وَهُوَ الخَلْيقِ بالذِّمَمِ

Sandelig, jeg har et løfte om beskyttelse fra ham ﷺ i kraft af mit navn, Muhammad, og han ﷺ er sandelig den mest værdige til at opretholde sådanne pagter.

إنْ لَمْ يَكُن في مَعادِي آخِذاً بِيَدِي
فضلاً وإلا فقلْ يازَلَّةَ القدمِ

Hvis han ﷺ ikke nådigt tager min hånd på Dommedagen, da kunne man sandelig beklage, "Åh, hvilket alvorligt fald!"

حاشاهُ أنْ يحرمَ الرَّاجي مكارمهُ
أو يرجعَ الجارُ منهُ غيرَ محترمِ

Langt fra ham ﷺ at nægte sine ædle nådegaver til den, der håber, eller at en, der søger hans beskyttelse, vender tilbage uden ære.

ومنذُ ألزمتُ أفكاري مدائحهُ
وَجَدْتُهُ لِخَلاصِي خيرَ مُلْتَزِم

Og lige siden jeg helligede mine tanker til hans ﷺ lovprisninger, har jeg fundet ham at være den mest fremragende garant for min frelse.

وَلَنْ يَفُوتَ الغِنى مِنْهُ يداً تَرِبَتْ
إنَّ الحَيا يُنْبِتُ الأزهارَ في الأكَمِ

Og hans ﷺ overstrømmende gavmildhed skal aldrig undlade at nå en forarmet hånd, for sandelig, den livgivende regn får blomster til at blomstre selv på bakkerne.

وَلَمْ أُرِدْ زَهْرَةَ الدُّنْيا التي اقتطَفَتْ
يدا زُهيرٍ بما أثنى على هرمِ

Jeg søgte ikke denne verdens flygtige blomst, som den Zuhayr plukkede i kraft af sine lovprisninger af Haram.

يا أكرَمَ الخلق مالي مَنْ أَلُوذُ به
سِوَاكَ عندَ حلولِ الحادِثِ العَمِمِ

O du mest ædle blandt skabninger, mig er ingen anden end dig ﷺ, hvis forbøn jeg søger hos Allah, når store ulykker rammer.

وَلَنْ يَضِيقَ رَسولَ الله جاهُكَ بي
إذا الكريمُ تَحَلَّى باسْمِ مُنْتَقِمِ

Og din ophøjede status, Åh Allahs Sendebud ﷺ, skal ikke begrænses af min tilstedeværelse, selv når den Almægtige Herre pryder Sig med Hævnerens egenskab.

فإنَّ من جُودِكَ الدنيا وَ ضَرَّتها
ومن علومكَ علمَ اللوحِ والقلمِ

For fra din ﷺ grænseløse gavmildhed udspringer både denne verden og det hinsidige, og fra din ﷺ dybe viden udspringer kundskaben om den Bevarede Tavle og Pennen.

يا نَفْسُ لا تَقْنَطِي مِنْ زَلَّةٍ عَظُمَتْ
إنَّ الكَبائرَ في الغُفرانِ كاللَّمَمِ

Åh min sjæl, fortvivl ikke over en synd, hvor stor den end måtte være, for sandelig, i den guddommelige tilgivelses vidde er selv store overtrædelser ligesom mindre fejltrin.

لعلَّ رحمةَ ربي حين يقسمها
تأتي على حسب العصيانِ في القسمِ

Måske vil min Herres barmhjertighed, når Han fordeler den, blive tildelt i forhold til ulydighedens omfang i dens fordeling.

ياربِّ واجعل رجائي غير منعكسٍ
لَدَيْكَ وَاجعَلْ حِسابِي غَيرَ مُنْخَزِمِ

Åh Herre, lad mit håb til Dig forblive uforhindret, og lad mit regnskab være ubeskadiget.

والطفْ بعبدكَ في الدارينَِّ إن لهُ
صبراً متى تدعهُ الأهوالُ ينهزمِ

Og vær mild mod Din tjener i begge verdener, for hans tålmodighed, når den konfronteres med rædsler, smuldrer hurtigt.

وائذنْ لِسُحْبِ صلاةٍ منكَ دائمةٍ
على النبيِّ بمنهلٍّ ومنسجمِ

Og giv tilladelse til, at skyer af evige velsignelser fra Dig må dale ned over Profeten ﷺ, strømmende rigeligt og uophørligt.

ما رَنَّحَتْ عَذَباتِ البانِ ريحُ صَباً
وأطْرَبَ العِيسَ حادي العِيسِ بِالنَّغَمِ

Så længe østenvinden svajer Ban-træets slanke grene, og kameldriveren fortryller kamelerne med sin melodiske sang.