وُلِدَ الهُدى
نهج الهمزية في المولد النبوي — أمير الشعراء أحمد شوقي (ت 1351هـ / 1932م)
قصيدة أحمد شوقي في المولد النبوي الشريف، عارض بها همزية البوصيري، ومطلعها الخالد: «وُلد الهدى فالكائنات ضياء». من أكثر قصائد المديح حضورًا في الاحتفال بالمولد النبوي.
Wulida al-Huda — Ahmad Shawqi, Digternes Fyrste
Ahmed Shawqis digt, komponeret til den ædle Profets fødselsdag, er et storslået værk, der efterligner al-Busiris Hamziyya. Dets udødelige åbningsvers, 'Vejledningen blev født, så universet er lys,' er bredt anerkendt. Dette digt forbliver et af de mest fremtrædende og ofte reciterede lovdigte under fejringen af Profeten ﷺ's fødsel.
وُلِدَ الهُدى فَالكائِناتُ ضِياءُ
وَفَمُ الزَمانِ تَبَسُّمٌ وَثَناءُDa Vejledningen blev født, blev hele skabelsen lys, og tidens mund blev et smil og en lovsang.
الروحُ وَالمَلَأُ المَلائِكُ حَولَهُ
لِلدينِ وَالدُنيا بِهِ بُشَراءُÅnden og engleskaren omgav ham og bragte glædelige budskaber for både troen og verden gennem hans komme.
وَالعَرشُ يَزهو وَالحَظيرَةُ تَزدَهي
وَالمُنتَهى وَالسِدرَةُ العَصماءُDen guddommelige Trone stråler, den hellige Indhegning blomstrer, og den yderste Grænse med sit ophøjede Lotustræ er prydet i pragt.
وَحَديقَةُ الفُرقانِ ضاحِكَةُ الرُبا
بِالتُرجُمانِ شَذِيَّةٌ غَنّاءُKriteriets (Koranens) have har sine bakker smilende, gjort duftende og melodiøse af dens Fortolker ﷺ.
وَالوَحيُ يَقطُرُ سَلسَلًا مِن سَلسَلٍ
وَاللَوحُ وَالقَلَمُ البَديعُ رُواءُÅbenbaringen drypper frem som en ren, flydende strøm, der slukker tørsten hos den Bevarede Tavle og den vidunderlige Pen.
نُظِمَت أَسامي الرُسلِ فَهيَ صَحيفَةٌ
في اللَوحِ وَاسمُ مُحَمَّدٍ طُغَراءُSendebudenes navne er indskrevet som en skriftrulle på den Bevarede Tavle, med navnet Muhammad ﷺ som dens storslåede kongelige segl.
اسمُ الجَلالَةِ في بَديعِ حُروفِهِ
أَلِفٌ هُنالِكَ وَاسمُ طَهَ الباءُMajestætens Navn, i dets vidunderlige bogstaver, finder sit Alif der, mens navnet Taha ﷺ legemliggør dets Ba.
يا خَيرَ مَن جاءَ الوُجودَ تَحِيَّةً
مِن مُرسَلينَ إِلى الهُدى بِكَ جاؤواÅh, du bedste af alle, der kom til verden, modtag hilsener fra Sendebud, som gennem dig bragte vejledning frem.
بَيتُ النَبِيّينَ الَّذي لا يَلتَقي
إِلّا الحَنائِفُ فيهِ وَالحُنَفاءُDette er Profeternes hus, hvor ingen samles undtagen de retskafne og de rene monoteister.
خَيرُ الأُبُوَّةِ حازَهُمْ لَكَ آدَمٌ
دونَ الأَنامِ وَأَحرَزَت حَوّاءُAdam sikrede dig den ædleste faderlige slægtslinje over alle mennesker, og Eva opnåede det ligeledes.
هُم أَدرَكوا عِزَّ النُبُوَّةِ وَانتَهَت
فيها إِلَيكَ العِزَّةُ القَعساءُDe forstod profetskabets herlighed, men i dig nåede den ypperste og ophøjede herlighed sin endelige kulmination.
خُلِقَت لِبَيتِكَ وَهوَ مَخلوقٌ لَها
إِنَّ العَظائِمَ كُفؤُها العُظَماءُDenne herlighed blev skabt til dit hus, og dit hus blev skabt til den, for sandelig, store ting passer altid til de store.
بِكَ بَشَّرَ اللَهُ السَماءَ فَزُيِّنَت
وَتَضَوَّعَت مِسكًا بِكَ الغَبراءُGennem dig gav Allah glædelige budskaber til himlene, prydende dem, og gennem dig blev selv jordens støv duftende af moskus.
وَبَدا مُحَيّاكَ الَّذي قَسَماتُهُ
حَقٌّ وَغُرَّتُهُ هُدىً وَحَياءُOg dit ansigt ﷺ viste sig, hvis træk er sandheden selv, og hvis strålende pande skinner med vejledning og beskedenhed.
وَعَلَيهِ مِن نورِ النُبُوَّةِ رَونَقٌ
وَمِنَ الخَليلِ وَهَديِهِ سيماءُPå ham ﷺ hviler en pragt fra profetskabets lys, bærende også Vennen (Abrahams) særkende og hans vejledning.
أَثنى المَسيحُ عَلَيهِ خَلفَ سَمائِهِ
وَتَهَلَّلَت وَاهتَزَّتِ العَذراءُMessias priste ham ﷺ fra hinsides sin himmel, og Jomfruen (Maria) frydede sig og skælvede af ærefrygt.
يَومٌ يَتيهُ عَلى الزَمانِ صَباحُهُ
وَمَساؤُهُ بِمُحَمَّدٍ وَضّاءُDet er en dag, hvis morgen praler over al tid, og hvis aften gøres strålende af Muhammad ﷺ.
الحَقُّ عالي الرُكنِ فيهِ مُظَفَّرٌ
في المُلكِ لا يَعلو عَلَيهِ لِواءُPå denne dag er Sandheden, med sin høje søjle, sejrrig, og i dens herredømme skal intet banner nogensinde hæve sig over den.
ذُعِرَت عُروشُ الظالِمينَ فَزُلزِلَت
وَعَلَت عَلى تيجانِهِم أَصداءُUndertrykkernes troner blev ramt af rædsel og rystet, og ekkoer af deres fald steg op over deres kroner.
وَالنارُ خاوِيَةُ الجَوانِبِ حَولَهُمْ
خَمَدَت ذَوائِبُها وَغاضَ الماءُOg ilden, øde på alle sider omkring dem, så sine flammer dø ud, mens vandet trak sig tilbage.
وَالآيُ تَترى وَالخَوارِقُ جَمَّةٌ
جِبريلُ رَوّاحٌ بِها غَدّاءُTegnene fulgte hinanden, og miraklerne var talrige, med Gabriel der bragte dem morgen og aften.
نِعمَ اليَتيمُ بَدَت مَخايِلُ فَضلِهِ
وَاليُتمُ رِزقٌ بَعضُهُ وَذَكاءُHvilken fremragende forældreløs, hvis tegn på dyd var tydelige, for forældreløshed er i sig selv en velsignelse, dels en guddommelig forsyning og dels en kilde til skarp intellekt.
في المَهدِ يُستَسقى الحَيا بِرَجائِهِ
وَبِقَصدِهِ تُستَدفَعُ البَأساءُSelv i vuggen søgtes regn gennem håbet til ham, og ved hans hensigt blev al modgang afværget.
بِسِوى الأَمانَةِ في الصِبا وَالصِدقِ لَم
يَعرِفهُ أَهلُ الصِدقِ وَالأُمَناءُSandhedens folk og de troværdige kendte ham i hans ungdom udelukkende ved hans ærlighed og urokkelige sandfærdighed.
يا مَن لَهُ الأَخلاقُ ما تَهوى العُلا
مِنها وَما يَتَعَشَّقُ الكُبَراءُÅh du, hvis moral er sådan, at adelen selv længes efter dem, og de store er betaget af dem.
لَو لَم تُقِم دينًا لَقامَت وَحدَها
دينًا تُضيءُ بِنورِهِ الآناءُHavde du ikke etableret en religion, ville disse moralprincipper alene have stået som en tro, der oplyste alle tider med deres strålende lys.
زانَتكَ في الخُلُقِ العَظيمِ شَمائِلٌ
يُغرى بِهِنَّ وَيولَعُ الكُرَماءُI din storslåede karakter var du prydet med ædle træk, der forfører og betager alle generøse sjæle.
أَمّا الجَمالُ فَأَنتَ شَمسُ سَمائِهِ
وَمَلاحَةُ الصِدّيقِ مِنكَ أَياءُHvad angår skønhed, er du selve solen på dens himmelhvælving, og den mest sandfærdiges charme er blot en afspejling, der stammer fra dig.
وَالحُسنُ مِن كَرَمِ الوُجوهِ وَخَيرُهُ
ما أوتِيَ القُوّادُ وَالزُعَماءُSand skønhed stammer fra ansigternes ædelhed, og dens fineste manifestation er den, der skænkes ledere og høvdinge.
فَإِذا سَخَوتَ بَلَغتَ بِالجودِ المَدى
وَفَعَلتَ ما لا تَفعَلُ الأَنواءُNår du var generøs, nåede din gavmildhed sit højdepunkt og udrettede, hvad selv de mest rigelige regnskyer ikke kunne.
وَإِذا عَفَوتَ فَقادِرًا وَمُقَدَّرًا
لا يَستَهينُ بِعَفوِكَ الجُهَلاءُOg når du tilgav, gjorde du det med magt og høj agtelse, så selv de uvidende ikke vovede at nedgøre din tilgivelse.
وَإِذا رَحِمتَ فَأَنتَ أُمٌّ أَو أَبٌ
هَذانِ في الدُنيا هُما الرُحَماءُOg når du viste barmhjertighed, var du som en mor eller en far, for disse to er de mest medfølende væsener i verden.
وَإِذا غَضِبتَ فَإِنَّما هِيَ غَضبَةٌ
في الحَقِّ لا ضِغنٌ وَلا بَغضاءُOg når du blev vred, var det udelukkende for sandhedens skyld, blottet for enhver ondskab eller fjendskab.
وَإِذا رَضيتَ فَذاكَ في مَرضاتِهِ
وَرِضا الكَثيرِ تَحَلُّمٌ وَرِياءُOg når du var tilfreds, var det altid i overensstemmelse med Hans guddommelige velbehag, i modsætning til manges tilfredshed, som ofte kun er foregivelse og hykleri.
وَإِذا خَطَبتَ فَلِلمَنابِرِ هِزَّةٌ
تَعرو النَدِيَّ وَلِلقُلوبِ بُكاءُOg når du holdt en prædiken, ville prædikestolene skælve, en rystelse ville gribe forsamlingen, og hjerter ville græde.
وَإِذا قَضَيتَ فَلا ارتِيابَ كَأَنَّما
جاءَ الخُصومَ مِنَ السَماءِ قَضاءُOg når du dømte, var der ingen plads til tvivl, som om dommen var faldet over parterne direkte fra himlen.
وَإِذا حَمَيتَ الماءَ لَم يورَد وَلَو
أَنَّ القَياصِرَ وَالمُلوكَ ظِماءُOg hvis du beskyttede vand, ville ingen vove at nærme sig det, selvom kejsere og konger var tørstige.
وَإِذا أَجَرتَ فَأَنتَ بَيتُ اللهِ لَم
يَدخُل عَلَيهِ المُستَجيرَ عَداءُOg hvis du ydede beskyttelse, var du som Guds Hus selv, hvor ingen fjendskab nogensinde kunne nå den, der søgte tilflugt inden for dets grænser.
وَإِذا مَلَكتَ النَفسَ قُمتَ بِبِرِّها
وَلَوَ اَنَّ ما مَلَكَت يَداكَ الشاءُOg hvis du besad en sjæl, ville du behandle den med den største venlighed, selvom det, dine hænder ejede, kun var ydmyge får.
وَإِذا بَنَيتَ فَخَيرُ زَوجٍ عِشرَةً
وَإِذا ابتَنَيتَ فَدونَكَ الآباءُOg når du byggede en familie, var du den bedste ledsager som ægtemand, og når du etablerede en arv, stod alle forfædre under din tårnhøje bedrift.
وَإِذا صَحِبتَ رَأى الوَفاءَ مُجَسَّمًا
في بُردِكَ الأَصحابُ وَالخُلَطاءُNår man fulgtes med dig, så dine ledsagere og venner loyalitet personificeret i din kappe.
وَإِذا أَخَذتَ العَهدَ أَو أَعطَيتَهُ
فَجَميعُ عَهدِكَ ذِمَّةٌ وَوَفاءُHvad enten du aflagde et løfte eller gav et, var alle dine pagter en hellig tillid og trofasthed.
وَإِذا مَشَيتَ إِلى العِدا فَغَضَنفَرٌ
وَإِذا جَرَيتَ فَإِنَّكَ النَكباءُNår du rykkede frem mod fjender, var du en løve, og når du angreb, var du en ødelæggende storm.
وَتَمُدُّ حِلمَكَ لِلسَفيهِ مُدارِيًا
حَتّى يَضيقَ بِعَرضِكَ السُفَهاءُDu udviste din tålmodighed over for de tåbelige med mild diplomati, indtil de tåbelige blev overvældet af din storsindethed.
في كُلِّ نَفسٍ مِن سُطاكَ مَهابَةٌ
وَلِكُلِّ نَفسٍ في نَداكَ رَجاءُI hver sjæl var der ærefrygt inspireret af din majestæt, og for hver sjæl var der håb i din gavmildhed.
وَالرَأيُ لَم يُنضَ المُهَنَّدُ دونَهُ
كَالسَيفِ لَم تَضرِب بِهِ الآراءُDet skarpe sværd blev ikke draget uden din dømmekraft, for meninger slår ikke med en sådan kraft.
يا أَيُّها الأُمِيُّ حَسبُكَ رُتبَةً
في العِلمِ أَن دانَت بِكَ العُلَماءُO ulærde, det er tilstrækkeligt for din rang i viden, at alle lærde underkastede sig din visdom.
الذِكرُ آيَةُ رَبِّكَ الكُبرى الَّتي
فيها لِباغي المُعجِزاتِ غَناءُKoranen er din Herres største tegn, hvori der er rigelig tilfredsstillelse for dem, der søger mirakler.
صَدرُ البَيانِ لَهُ إِذا التَقَتِ اللُغى
وَتَقَدَّمَ البُلَغاءُ وَالفُصَحاءُVeltalenhedens forreste række tilhørte ham, når sprog mødtes, og de mest veltalende og artikulerede talere trådte frem.
نُسِخَت بِهِ التَوراةُ وَهيَ وَضيئَةٌ
وَتَخَلَّفَ الإِنجيلُ وَهوَ ذُكاءُToraen, skønt strålende, blev ophævet af den, og Evangeliet, skønt glimrende, blev overgået.
لَمّا تَمَشّى في الحِجازِ حَكيمُهُ
فُضَّت عُكاظُ بِهِ وَقامَ حِراءُDa dens visdom spredtes gennem Hijaz, blev Ukaz opløst af den, og Hira steg i anseelse.
أَزرى بِمَنطِقِ أَهلِهِ وَبَيانِهِمْ
وَحيٌ يُقَصِّرُ دونَهُ البُلَغاءُEn åbenbaring, foran hvilken de mest veltalende kom til kort, formindskede dens folks logik og retorik.
حَسَدوا فَقالوا شاعِرٌ أَو ساحِرٌ
وَمِنَ الحَسودِ يَكونُ الاستِهزاءُDe misundte, så de sagde: 'En digter eller en troldmand,' for spot fødes af de misundelige.
قَد نالَ بِالهادي الكَريمِ وَبِالهُدى
ما لَم تَنَل مِن سُؤدُدٍ سيناءُGennem den ædle vejleder ﷺ og den guddommelige vejledning opnåede den en herlighed, som Sinai aldrig opnåede.
أَمسى كَأَنَّكَ مِن جَلالِكَ أُمَّةٌ
وَكَأَنَّهُ مِن أُنسِهِ بَيداءُDu blev, ved din majestæt, som en hel nation, og verden, ved sin fortrolighed med dig, blev som en stor, åben ørken.
يوحى إِلَيكَ الفَوزُ في ظُلُماتِهِ
مُتَتابِعًا تُجلى بِهِ الظَلماءُSejr blev åbenbaret for dig midt i dens mørke, kom successivt, hvorved al dysterhed blev fordrevet.
دينٌ يُشَيَّدُ آيَةً في آيَةٍ
لَبِناتُهُ السوراتُ وَالأَدواءُEn religion bygges, tegn på tegn, med dens byggesten som suraerne og midlerne.
الحَقُّ فيهِ هُوَ الأَساسُ وَكَيفَ لا
وَاللهُ جَلَّ جَلالُهُ البَنّاءُSandhed er dens fundament, og hvordan kunne det være anderledes, når Allah, ophøjet være Hans majestæt, er Bygherren?
أَمّا حَديثُكَ في العُقولِ فَمَشرَعٌ
وَالعِلمُ وَالحِكَمُ الغَوالي الماءُHvad angår din tale i sindene, er den et vandingssted, og viden og dyrebar visdom er dens uvurderlige vand.
هُوَ صِبغَةُ الفُرقانِ نَفحَةُ قُدسِهِ
وَالسينُ مِن سَوراتِهِ وَالراءُDet er selve essensen af Kriteriet, åndedrættet af dets hellighed, hvor selv 'Seen' og 'Ra' er fra dets hellige kapitler.
جَرَتِ الفَصاحَةُ مِن يَنابيعَ النُهى
مِن دَوحِهِ وَتَفَجَّرَ الإِنشاءُFra hans ædle oprindelse flød veltalenhed fra visdommens kilder, og komposition brød frem.
في بَحرِهِ لِلسابِحينَ بِهِ عَلى
أَدَبِ الحَياةِ وَعِلمِها إِرساءُI hans store hav, for dem der navigerer i dets dybder, er der en fast forankring i livets etik og viden.
أَتَتِ الدُهورُ عَلى سُلافَتِهِ وَلَم
تَفنَ السُلافُ وَلا سَلا النُدَماءُTider er gået over hans fineste essens, dog er denne essens ikke forgået, ej heller er dens ledsagere nogensinde blevet trætte.
بِكَ يا ابنَ عَبدِ اللهِ قامَت سَمحَةٌ
بِالحَقِّ مِن مَلَلِ الهُدى غَرّاءُGennem dig, O Abdullahs søn ﷺ, opstod en tolerant og strålende vej, grundlagt på sandhed, fra vejledningens træthed.
بُنِيَت عَلى التَوحيدِ وَهيَ حَقيقَةٌ
نادى بِها سُقراطُ وَالقُدَماءُDen blev bygget på princippet om monoteisme, en sandhed som Sokrates og de gamle også havde forkyndt.
وَجَدَ الزُعافَ مِنَ السُمومِ لِأَجلِها
كَالشَهدِ ثُمَّ تَتابَعَ الشُهَداءُFor dens skyld fandt de de dødeligste gifte at være søde som honning, og derefter fulgte martyrerne den ene efter den anden.
وَمَشى عَلى وَجهِ الزَمانِ بِنورِها
كُهّانُ وادي النيلِ وَالعُرَفاءُVed dens lys vandrede Nil-dalens præster og de kyndige på tidens ansigt.
إيزيسُ ذاتُ المُلكِ حينَ تَوَحَّدَت
أَخَذَت قِوامَ أُمورِها الأَشياءُDa Isis, den suveræne, omfavnede monoteismen, fandt alle hendes anliggender deres rette orden.
لَمّا دَعَوتَ الناسَ لَبّى عاقِلٌ
وَأَصَمَّ مِنكَ الجاهِلينَ نِداءُDa du kaldte folket, svarede de vise, dog gjorde dit kald de uvidende døve.
أَبَوا الخُروجَ إِلَيكَ مِن أَوهامِهِمْ
وَالناسُ في أَوهامِهِمْ سُجَناءُDe nægtede at træde ud af deres illusioner for at slutte sig til dig, for mennesker er ofte fanger i deres egne vildfarelser.
وَمِنَ العُقولِ جَداوِلٌ وَجَلامِدٌ
وَمِنَ النُفوسِ حَرائِرٌ وَإِماءُBlandt sind er der strømmende bække og faste klipper, og blandt sjæle er der de frie og de trælbundne.
داءُ الجَماعَةِ مِن أَرِسطاليسَ لَم
يوصَف لَهُ حَتّى أَتَيتَ دَواءُSamfundets sygdom, som havde varet siden Aristoteles' tid, havde ingen foreskrevet kur, før du ﷺ ankom.
فَرَسَمتَ بَعدَكَ لِلعِبادِ حُكومَةً
لا سوقَةٌ فيها وَلا أُمَراءُSåledes skitserede du ﷺ for menneskeheden en regering, der ville følge dig, en hvor der hverken er almindelige undersåtter eller herskende fyrster i traditionel forstand.
اللهُ فَوقَ الخَلقِ فيها وَحدَهُ
وَالناسُ تَحتَ لِوائِها أَكفاءُI denne regering er Gud alene over al skabelse, og alle mennesker under dens banner er lige.
وَالدينُ يُسرٌ وَالخِلافَةُ بَيعَةٌ
وَالأَمرُ شورى وَالحُقوقُ قَضاءُOg religion er lethed, kalifatet er et troskabsløfte, styre er ved rådslagning, og rettigheder sikres ved retfærdighed.
الإِشتِراكِيّونَ أَنتَ إِمامُهُمْ
لَولا دَعاوي القَومِ وَالغُلَواءُDu ﷺ er socialisternes sande leder, hvis ikke det var for nogle menneskers overdrevne påstande og ekstremisme.
داوَيتَ مُتَّئِدًا وَداوَوا ظَفرَةً
وَأَخَفُّ مِن بَعضِ الدَواءِ الداءُDu ﷺ helbredte med tålmodighed og overvejelse, mens andre søgte at helbrede med hast, og sandelig er sygdommen selv undertiden lettere end nogle af dens foreslåede kure.
الحَربُ في حَقٍّ لَدَيكَ شَريعَةٌ
وَمِنَ السُمومِ الناقِعاتِ دَواءُFor dig ﷺ er krig i en retfærdig sag en guddommelig lov, og den kan være en kur udvundet af de dødeligste gifte.
وَالبِرُّ عِندَكَ ذِمَّةٌ وَفَريضَةٌ
لا مِنَّةٌ مَمنونَةٌ وَجَباءُOg retfærdighed er, i dit ﷺ syn, en hellig tillid og en forpligtelse, ikke en gunst at prale af eller en blot skat at opkræve.
جاءَت فَوَحَّدَتِ الزَكاةُ سَبيلَهُ
حَتّى التَقى الكُرَماءُ وَالبُخَلاءُDen kom, og Zakat forenede dens vej, og bragte selv de gavmilde og de nærrige sammen.
أَنصَفَت أَهلَ الفَقرِ مِن أَهلِ الغِنى
فَالكُلُّ في حَقِّ الحَياةِ سَواءُDu ﷺ bragte retfærdighed til de fattige mod de rige, for alle er lige i retten til livet.
فَلَوَ اَنَّ إِنسانًا تَخَيَّرَ مِلَّةً
ما اختارَ إِلّا دينَكَ الفُقَراءُHvis et menneske skulle vælge en tro, ville de fattige ikke vælge nogen anden end din religion ﷺ.
يا أيُّها المُسرى بِهِ شَرَفًا إِلى
ما لا تَنالُ الشَمسُ وَالجَوزاءُO du ﷺ, der i ære blev ført på rejse til højder, som solen og Tvillingerne ikke kan nå.
يَتَساءَلونَ وَأَنتَ أَطهَرُ هَيكَلٍ
بِالروحِ أَم بِالهَيكَلِ الإِسراءُDe spørger, om natterejsen (Isra) var med ånden eller med kroppen, mens du ﷺ er den reneste form.
بِهِما سَمَوتَ مُطَهَّرَينِ كِلاهُما
نورٌ وَرَيحانِيَّةٌ وَبَهاءُVed begge steg du ﷺ op, begge renset, legemliggørende lys, duft og pragt.
فَضلٌ عَلَيكَ لِذي الجَلالِ وَمِنَّةٌ
وَاللهُ يَفعَلُ ما يَرى وَيَشاءُDet er en nåde og en gunst over dig ﷺ fra Majestætens Herre, for Allah gør, hvad Han finder passende og vil.
تَغشى الغُيوبَ مِنَ العَوالِمِ كُلَّما
طُوِيَت سَماءٌ قُلِّدَتكَ سَماءُDu ﷺ gennemrejste verdens usynlige riger, og for hver himmel, der blev foldet sammen, prydede en anden himmel dig.
في كُلِّ مِنطَقَةٍ حَواشي نورُها
نونٌ وَأَنتَ النُقطَةُ الزَهراءُI hver sfære er dens lysende grænser "Nun", og du ﷺ er den strålende prik.
أَنتَ الجَمالُ بِها وَأَنتَ المُجتَلى
وَالكَفُّ وَالمِرآةُ وَالحَسناءُDu ﷺ er skønheden i den, den åbenbarede, hånden, spejlet og den smukke.
اللهُ هَيَّأَ مِن حَظيرَةِ قُدسِهِ
نَزُلًا لِذاتِكَ لَم يَجُزهُ عَلاءُAllah forberedte fra sit hellige fristed en bolig for din essens ﷺ, hvis ophøjethed ingen overgik.
العَرشُ تَحتَكَ سُدَّةً وَقَوائِمًا
وَمَناكِبُ الروحِ الأَمينِ وِطاءُTronen var under dig ﷺ som et sæde og dens søjler, og den Trofaste Ånds (Gabriel) skuldre tjente som en pude.
وَالرُسلُ دونَ العَرشِ لَم يُؤذَن لَهُمْ
حاشا لِغَيرِكَ مَوعِدٌ وَلِقاءُOg budbringerne under Tronen fik ikke tilladelse, for ingen andre end dig ﷺ havde en sådan aftale og et sådant møde.
الخَيلُ تَأبى غَيرَ أَحمَدَ حامِيًا
وَبِها إِذا ذُكِرَ اسمُهُ خُيَلاءُHestene nægter enhver anden beskytter end Ahmad ﷺ, og stolthed fylder dem, når hans navn nævnes.
شَيخُ الفَوارِسِ يَعلَمونَ مَكانَهُ
إِن هَيَّجَت آسادَها الهَيجاءُHan ﷺ er riddernes mester; de kender hans status, når slaget vækker dets løver.
وَإِذا تَصَدّى لِلظُبا فَمُهَنَّدٌ
أَو لِلرِماحِ فَصَعدَةٌ سَمراءُOg hvis han ﷺ konfronterer sværd, er han et indisk klinge, eller hvis han konfronterer spyd, er han et mørkskaftet spyd.
وَإِذا رَمى عَن قَوسِهِ فَيَمينُهُ
قَدَرٌ وَما تُرمى اليَمينُ قَضاءُOg hvis han ﷺ skyder fra sin bue, er hans højre hånd skæbne, og hvad hans højre hånd kaster, er guddommelig forordning.
مِن كُلِّ داعي الحَقِّ هِمَّةُ سَيفِهِ
فَلِسَيفِهِ في الراسِياتِ مَضاءُFra enhver sandhedens forkynder kommer hans sværds ﷺ beslutsomhed, for hans sværd har gennemslagskraft selv i de fasteste ting.
ساقي الجَريحِ وَمُطعِمُ الأَسرى وَمَن
أَمِنَت سَنابِكَ خَيلِهِ الأَشلاءُHan ﷺ er den, der giver de sårede at drikke, føder fangerne, og hvis hestes hove skånede de spredte lig.
إِنَّ الشَجاعَةَ في الرِجالِ غَلاظَةٌ
ما لَم تَزِنها رَأفَةٌ وَسَخاءُSandelig, mod i mænd er kun barskhed, medmindre det er tempereret af medfølelse og generøsitet.
وَالحَربُ مِن شَرَفِ الشُعوبِ فَإِن بَغَوا
فَالمَجدُ مِمّا يَدَّعونَ بَراءُOg krig er blandt nationernes ære, men hvis de overtræder, da er æren uskyldig i det, de hævder.
وَالحَربُ يَبعَثُها القَوِيُّ تَجَبُّرًا
وَيَنوءُ تَحتَ بَلائِها الضُعَفاءُKrig antændes af de mægtige i deres arrogance, mens de svage stønner under dens ulykker.
كَم مِن غُزاةٍ لِلرَسولِ كَريمَةٍ
فيها رِضىً لِلحَقِّ أَو إِعلاءُHvor mange ædle felttog foretog Sendebudet ﷺ, hvori der var tilfredsstillelse for sandheden eller dens ophøjelse.
كانَت لِجُندِ اللهِ فيها شِدَّةٌ
في إِثرِها لِلعالَمينَ رَخاءُI disse felttog stod Guds soldater over for strabadser, men i deres kølvand kom lethed for alle verdener.
ضَرَبوا الضَلالَةَ ضَربَةٌ ذَهَبَت بِها
فَعَلى الجَهالَةِ وَالضَلالِ عَفاءُDe slog vildfarelsen med et slag, der udslettede den, så over uvidenhed og vildfarelse være fuldstændig ruin.
دَعَموا عَلى الحَربِ السَلامَ وَطالَما
حَقَنَت دِماءً في الزَمانِ دِماءُDe etablerede fred over krig, og så længe havde blod udgydt blod gennem tiden.
الحَقُّ عِرضُ اللهِ كلُّ أَبِيَّةٍ
بَينَ النُفوسِ حِمىً لَهُ وَوِقارُSandheden er Guds ære, og hver ædel sjæl blandt mennesker er dens beskytter og ærer.
هَل كانَ حَولَ مُحَمَّدٍ مِن قَومِهِ
إِلا صَبِيٌّ واحِدٌ وَنِساءُVar der omkring Muhammad ﷺ fra hans folk andet end en enkelt dreng og kvinder?
فَدَعا فَلَبّى في القَبائِلِ عُصبَةٌ
مُستَضعَفونَ قَلائِلٌ أَنضاءُSå kaldte han, og en gruppe fra stammerne svarede, de var de svage, få i antal og udmattede.
رَدّوا بِبَأسِ العَزمِ عَنهُ مِنَ الأَذى
ما لا تَرُدُّ الصَخرَةُ الصَمّاءُMed deres voldsomme beslutsomhed afviste de fra ham ﷺ en skade, som selv massiv klippe ikke kunne afvise.
وَالحَقُّ وَالإيمانُ إِن صُبّا عَلى
بُردٍ فَفيهِ كَتيبَةٌ خَرساءُOg hvis sandhed og tro blev hældt over en kappe, ville den indeholde en tavs legion.
نَسَفوا بِناءَ الشِركِ فَهوَ خَرائِبٌ
وَاستَأصَلوا الأَصنامَ فَهيَ هَباءُDe nedrev polyteismens bygningsværk, så det ligger i ruiner, og de udryddede afguderne, så de er kun støv.
يَمشونَ تُغضي الأَرضُ مِنهُمْ هَيبَةً
وَبِهِمْ حِيالَ نَعيمِها إِغضاءُDe gik, og jorden sænkede sit blik i ærefrygt for dem, og de vendte til gengæld deres blik bort fra dens luksus.
حَتّى إِذا فُتِحَت لَهُمْ أَطرافُها
لَم يُطغِهِمْ تَرَفٌ وَلا نَعماءُSelv da dens ender blev åbnet for dem, gjorde hverken overdådighed eller fornøjelser dem arrogante.
يا مَن لَهُ عِزُّ الشَفاعَةِ وَحدَهُ
وَهوَ المُنَزَّهُ ما لَهُ شُفَعاءُO du, som alene besidder forbønens herlighed, mens Han (Gud) er transcendent og ikke har brug for forbøn.
عَرشُ القِيامَةِ أَنتَ تَحتَ لِوائِهِ
وَالحَوضُ أَنتَ حِيالَهُ السَقاءُPå Opstandelsens Trone vil du ﷺ være under dens banner, og ved Dammen (Kawthar) vil du ﷺ være den, der giver at drikke.
تَروي وَتَسقي الصالِحينَ ثَوابَهُمْ
وَالصالِحاتُ ذَخائِرٌ وَجَزاءُDu ﷺ vil slukke og give de retfærdige deres belønning at drikke, for retfærdige gerninger er skatte og vederlag.
أَلِمِثلِ هَذا ذُقتَ في الدُنيا الطَوى
وَانشَقَّ مِن خَلَقٍ عَلَيكَ رِداءُVar det for en sådan skæbne, at du ﷺ smagte sult i denne verden, og en slidt kappe blev revet på dig?
لي في مَديحِكَ يا رَسولُ عَرائِسٌ
تُيِّمنَ فيكَ وَشاقَهُنَّ جَلاءُJeg har i din pris, O Sendebud ﷺ, brude (digte), der er betaget af dig og længes efter deres afsløring.
هُنَّ الحِسانُ فَإِن قَبِلتَ تَكَرُّمًا
فَمُهورُهُنَّ شَفاعَةٌ حَسناءُDe er smukke, så hvis du ﷺ nådigt accepterer dem, vil deres medgift være en smuk forbøn.
أَنتَ الَّذي نَظَمَ البَرِيَّةَ دينُهُ
ماذا يَقولُ وَيَنظُمُ الشُعَراءُDu ﷺ er den, hvis religion organiserede hele skabelsen; hvad kan digtere da sige eller komponere?
المُصلِحونَ أَصابِعٌ جُمِعَت يَدًا
هِيَ أَنتَ بَل أَنتَ اليَدُ البَيضاءُReformatorerne er blot fingre samlet til en hånd, og den hånd er dig, ja, du er den mirakuløse, gavmilde hånd selv.
ما جِئتُ بابَكَ مادِحًا بَل داعِيًا
وَمِنَ المَديحِ تَضَرُّعٌ وَدُعاءُJeg er ikke kommet til din dør som en blot lovpriser, men som en, der bønfalder, for fra lovprisningen selv udspringer ydmyg bøn og påkaldelse.
أَدعوكَ عَن قَومي الضِعافِ لِأَزمَةٍ
في مِثلِها يُلقى عَلَيكَ رَجاءُJeg påkalder dig ﷺ på vegne af mit svage folk, der står over for en krise, hvor håbet, i sådanne trængsler, kastes på ingen anden end dig.
أَدرى رَسولُ اللهِ أَنَّ نُفوسَهُمْ
رَكِبَت هَواها وَالقُلوبُ هَواءُAllahs Sendebud ﷺ ved godt, at deres sjæle har overgivet sig til deres lyster, og deres hjerter er blot tomme kar, lette at påvirke.
مُتَفَكِّكونَ فَما تَضُمُّ نُفوسَهُمْ
ثِقَةٌ وَلا جَمَعَ القُلوبَ صَفاءُDe er fragmenterede, deres sjæle er ikke bundet af tillid, ej heller er deres hjerter forenet af renhed i hensigt.
رَقَدوا وَغَرَّهُمُ نَعيمٌ باطِلٌ
وَنَعيمُ قَومٍ في القُيودِ بَلاءُDe er faldet i søvn, bedraget af en flygtig, falsk trøst, men trøsten for et folk i lænker er intet andet end en svær prøvelse.
ظَلَموا شَريعَتَكَ الَّتي نِلنا بِها
ما لَم يَنَل في رومَةَ الفُقَهاءُDe har forurettet din guddommelige lov, ﷺ, gennem hvilken vi opnåede, hvad juristerne i Rom, med al deres visdom, aldrig kunne opnå.
مَشَتِ الحَضارَةُ في سَناها وَاهتَدى
في الدينِ وَالدُنيا بِها السُعَداءُCivilisationen selv skred frem i dens strålende lys, og de velsignede fandt vejledning gennem den i trosanliggender og denne verdens affærer.
صَلّى عَلَيكَ اللهُ ما صَحِبَ الدُجى
حادٍ وَحَنَّت بِالفَلا وَجناءُMåtte Allah sende velsignelser over dig ﷺ, så længe en kameldriver ledsager nattens mørke med sin sang, og en stærk hun-kamel længes i den store vildmark.
وَاستَقبَلَ الرِضوانَ في غُرُفاتِهِمْ
بِجِنانِ عَدنٍ آلُكَ السُمَحاءُOg din ædle, gavmilde familie ﷺ mødte guddommelig velbehag i deres ophøjede kamre inden for Edens Haver.
خَيرُ الوَسائِلِ مَن يَقَع مِنهُم عَلى
سَبَبٍ إِلَيكَ فَحَسبِيَ الزَهراءُDet bedste af alle midler er at finde en forbindelse til dig ﷺ gennem en af dine ædle slægtninge, og for mig er Al-Zahra (Fatima) tilstrækkelig som det skattede bånd.