Et udtryk for kærlighed, taknemmelighed og efterfølgelse

Profeten Muhammad ﷺ dedikerede sit liv til at forkynde budskabet om fred, retfærdighed og monoteisme (tauhid). I den sag udholdt han store vanskeligheder — fra migration (hijra), skade og tab af kære — indtil Allahs vejledning nåede alle mennesker. Derfor er bønnen over ham en vedvarende tak for hans ofre og for hans status som lærer og vejleder.

Som det fremgår af kapitlerne i dette leksikon, var han ﷺ en mand af uovertruffen barmhjertighed, ydmyghed og retfærdighed: Han tog sig af den forældreløse, støttede den undertrykte og levede et liv i ren hengivenhed til Allah. Bønnen over ham er uløseligt forbundet med ønsket om at efterligne hans karaktertræk — den er både en ærbødighed for ham og en forpligtelse til at følge hans sunnah.

Sheik Abdullah Sirajuddin skriver, at bønnen over Profeten ﷺ er en af de største årsager til, at kærligheden til ham vokser i hjertet; jo mere en tjener beder over ham, desto mere vokser hans kærlighed til ham, og denne kærlighed er båndet til fuldkommen tro. Bønnen over ham er kærlighedens frugt og dens frø, der får den til at vokse.

• Bønnen over Profeten er ikke blot et ord, der siges — men snarere en åndelig øvelse, der minder tjeneren om at tilegne sig hans ﷺ karaktertræk.
• Den forener taknemmelighed for fortiden (hans ofre) og intentionen i nutiden (at følge hans livsførelse).
• Og ligesom muslimer beder over Profeten Muhammad ﷺ, hilser de også alle Allahs profeter — Ibrahim, Musa og Isa (fred være med dem) — i en fælles arv af ærbødighed.